Grýla
GRÝLA – Móðir jólasveinanna
Í íslenskum þjóðsögum eru til þrettán jólasveinar, prakkaralegar verur. Hver þeirra hefur sín sérkenni og þeir eru óþekktarormar sem gera ýmis prakkarastrik, aðallega þegar matur er annars vegar. Móðir þeirra, Grýla, er tröllskessa sem fylgist vel með þeim. Fjölskyldan á líka gæludýr, jólaköttinn en han étur þá sem ekki fá ný föt um jólin.
Hugmyndin um tröllskessuna Grýlu er mjög gömul. Nafnið Grýla kemur fyrir sem tröll í Snorra-Eddu frá upphafi 13. aldar, og í nokkrum öðrum heimildum er henni lýst sem trölli eða einhvers konar tröllskessu.
Á 17. öld var Grýla farin að tengjast jólunum og hlutverk hennar var að hræða börn. Hún er þekkt sem móðir jólasveinanna, og var hennar hlutverk að afla matar, aðallega handa sjálfri sér, en einnig fyrir Leppalúða og syni þeirra. Uppáhaldsmáltíð hennar var barnakjöt, þó kom fyrir að hún æti fullorðna men í hallærum.
Grýla gekk um sveitirnar og hlustaði eftir óþekkum og hávaðasömum börnum. Þegar hún fann þau heimsótti hún mæður þeirra og bauðst kurteislega til að taka börnin með sér, gegn því að hún myndi kenna þeim góða siði. Ef börnin voru vel upp alin fékk ekki að taka þau.
Samkvæmt sögnum átti Grýla þrjá eiginmenn. Sá fyrsti var Boli. Grýla eignaðist mörg börn með honum áður en hann lést úr elli. Lítið er vitað um annan eiginmanninn, Gust, nema að sagt er að Grýla hafi étið hann eftir að hann dó. Þriðji og þekktasti eiginmaður hennar er Leppalúði, og sumar sögur segja að þau hafi verið gift í 5.000 ár.
Grýla átti mörg börn börn. Þekktust þeirra eru jólasveinarnir, en alls gæti hún hafa átt allt að sjötíu og tvö börn með eiginmönnum sínum og öðrum tröllum.
Lýsingar á Grýlu eru mismunandi, en allar hræðilegar. Sumir segja að hún hafi haft þrjú höfuð, hvert jafn stórt og á miðaldra kú. Hún var með risavaxið hrútsnef, eyru sem héngu niður á axlir, marga hala og beitt, glóandi augu. Í sumum sögunum er hún jafnvel sögð bera sauðahorn.
GRÝLA The Mother of the Icelandic Yule Lads
In Icelandic folklore, there are thirteen Yule Lads, mischievous figures. Each one has a distinct personality and is known for playing pranks, especially when food is involved. Their mother, Grýla, is a fearsome ogress who keeps a close eye on them. The family also has a pet, the Christmas Cat, a creature said to devour anyone who doesn’t receive new clothes for Christmas.
The idea of the ogress Grýla is very old. The name Grýla appears as a troll in the Snorra Edda from the early 13th century, and in several other sources she is described as a troll or some kind of ogress.
By the 17th century, Grýla had become associated with Christmas, and her role was to frighten children. She is known as the mother of the Yule Lads, and her task was to provide food, mostly for herself, but also for Leppalúði and their sons. Her favorite meal was the flesh of children, though she was also said to eat grown men.
Grýla roamed the countryside, listening for naughty and noisy children. When she found them, she would visit their mothers and politely offer to take the children away, claiming she would teach them good manners. However, if the children were well-behaved, she could not take them.
According to legend, Grýla had three husbands. Her first, Boli, gave her many children before he died of old age. Little is known about her second husband, Gust, except that Grýla is said to have eaten him after his death. Her third and best known husband is Leppalúði. Stories claim they have been married for 5,000 years.
Grýla is said to have had many children. The best known being the Yule Lads, but in total, she may have had as many as seventy two children with her husbands and other trolls.
Descriptions of Grýla vary, but all are terrifying. Some say she had three heads, each as large as that of a middle-aged cow. She had a huge ram’s nose, ears hanging down to her shoulders, multiple tails, and sharp, glowing eyes. Some tales even describe her as having sheep’s horns on
GRÝLA – Mor til de islandske julemænd
I islandsk folketro findes der tretten julemænd – drillende skikkelser, hver med sin egen personlighed og kendt for deres narrestreger, især når mad er involveret.
Deres mor, Grýla, er en frygtindgydende troldkvinde, som holder et vågent øje med dem. Familien har også et kæledyr, Julekatten, et væsen, der efter sigende æder enhver, der ikke får nyt tøj til jul.
Idéen om troldkvinden Grýla er meget gammel. Navnet Grýla optræder som en trold i Snorra Edda fra begyndelsen af 1200-tallet, og i flere andre kilder beskrives hun som en trold eller en slags jætte.
I løbet af 1600-tallet blev Grýla forbundet med julen, og hendes rolle var at skræmme børn.
Hun er kendt som julemændenes mor, og hendes opgave var at skaffe mad – mest til sig selv, men også til Leppalúði og deres sønner.
Hendes livret var børnekød, men det siges også, at hun spiste voksne mænd.
Grýla vandrede omkring på landet og lyttede efter uartige og larmende børn.
Når hun fandt nogle, besøgte hun deres mødre og tilbød høfligt at tage børnene med sig, idet hun påstod, at hun ville lære dem gode manerer.
Men hvis børnene opførte sig ordentligt, kunne hun ikke tage dem.
Ifølge legenden havde Grýla tre mænd.
Hendes første, Boli, gav hende mange børn, inden han døde af alderdom.
Der vides lidt om hendes anden mand, Gust, bortset fra at Grýla efter sigende spiste ham efter hans død.
Hendes tredje og mest kendte mand er Leppalúði, og nogle historier hævder, at de har været gift i 5.000 år.
Grýla siges at have haft mange børn – de mest kendte er julemændene – men i alt kan hun have haft helt op til tooghalvfjerds børn med sine mænd og andre trolde.
Beskrivelserne af Grýla varierer, men alle er skræmmende.
Nogle siger, at hun havde tre hoveder, hvert så stort som hovedet på en middel aldrende ko.
Hun havde en enorm vædder ´næse, ører der hang ned til skuldrene, flere haler og skarpe, glødende øjne.
Nogle fortællinger beskriver hende endda med fåre-horn på hovedet.
GRÝLA Grýla – Die Mutter der isländischen Jólasveinar (Weihnachtsgesellen)
In der isländischen Folklore gibt es dreizehn Jólasveinar, die sogenannten Weihnachtstrolle oder Weihnachtsgesellen – schelmische Gestalten, von denen jeder eine eigene Persönlichkeit hat und für Streiche bekannt ist, besonders wenn es um Essen geht. Ihre Mutter, Grýla, ist eine furchterregende Ogerin, die ein wachsames Auge auf sie hat. Die Familie besitzt außerdem ein Haustier, die Weihnachtkatze – ein Wesen, von dem man sagt, es verschlinge jeden, der zu Weihnachten keine neuen Kleidungsstücke bekommt.
Die Vorstellung der Ogerin Grýla ist sehr alt. Der Name Grýla erscheint bereits als Troll in der Snorra-Edda aus dem frühen 13. Jahrhundert, und in mehreren anderen Quellen wird sie als Troll oder eine Art Ogerin beschrieben.
Im 17. Jahrhundert wurde Grýla mit Weihnachten in Verbindung gebracht, und ihre Rolle bestand darin, Kindern Angst einzujagen. Sie ist als Mutter der Jólasveinar bekannt, und ihre Aufgabe war es, Nahrung zu beschaffen – hauptsächlich für sich selbst, aber auch für Leppalúði und ihre Söhne. Ihre Lieblingsspeise war das Fleisch von Kindern, doch man sagte ihr auch nach, erwachsene Männer zu fressen.
Grýla streifte über das Land und horchte nach ungezogenen und lärmenden Kindern. Wenn sie welche fand, suchte sie deren Mütter auf und bot höflich an, die Kinder mitzunehmen, wobei sie versprach, ihnen gutes Benehmen beizubringen. Waren die Kinder jedoch brav, konnte sie sie nicht mitnehmen.
Der Legende nach hatte Grýla drei Ehemänner. Ihr erster, Boli, schenkte ihr viele Kinder, bevor er an Altersschwäche starb. Über ihren zweiten Ehemann, Gust, ist wenig bekannt, außer dass Grýla ihn nach seinem Tod gegessen haben soll. Ihr dritter und bekanntester Ehemann ist Leppalúði, und manche Geschichten behaupten, sie seien seit 5.000 Jahren verheiratet.
Grýla soll viele Kinder gehabt haben – die bekanntesten sind die Jólasveinar –, doch insgesamt soll sie bis zu zweiundsiebzig Kinder mit ihren Ehemännern und anderen Trollen gehabt haben.
Die Beschreibungen von Grýla sind unterschiedlich, aber alle sind furchterregend. Einige sagen, sie habe drei Köpfe gehabt, jeder so groß wie der einer mittelalten Kuh. Sie habe eine riesige Widdernase, Ohren, die ihr bis auf die Schultern hingen, mehrere Schwänze und scharfe, glühende Augen gehabt. Manche Erzählungen beschreiben sie sogar mit Schafshörnern an…
GRÝLA – La Mère des Lutins de Noël islandais
Dans le folklore islandais, on compte treize Lutins de Noël (Yule Lads), des personnages farceurs et espiègles. Chacun a sa propre personnalité et se distingue par ses tours malicieux surtout lorsqu’il s’agit de nourriture. Leur mère, Grýla, est une ogresse redoutable qui les surveille de près. La famille possède aussi un animal de compagnie, le Chat de Noël, une créature dont on dit qu’elle dévore ceux qui ne reçoivent pas de vêtements neufs pour Noël.
L’idée de l’ogresse Grýla est très ancienne. Le nom de Grýla apparaît déjà comme un troll dans la Snorra Edda du début du XIIIᵉ siècle, et dans plusieurs autres sources, elle est décrite comme un troll ou une ogresse.
Au XVIIᵉ siècle, Grýla fut associée à la fête de Noël, et son rôle consistait à effrayer les enfants. Elle est connue comme la mère des Lutins de Noël, et sa mission était de fournir de la nourriture surtout pour elle-même, mais aussi pour Leppalúði et leurs fils. Son plat préféré était la chair des enfants, bien qu’on dise aussi qu’elle mangeait des hommes adultes.
Grýla errait la campagne à la recherche d’enfants désobéissants et bruyants. Lorsqu’elle en trouvait, elle rendait visite à leurs mères et leur proposait poliment de les emmener, prétendant vouloir leur apprendre les bonnes manières. Cependant, si les enfants étaient sages, elle ne pouvait pas les prendre.
Selon la légende, Grýla eut trois maris. Son premier, Boli, lui donna de nombreux enfants avant de mourir de vieillesse. On sait peu de choses sur son deuxième mari, Gust, sinon que Grýla l’aurait mangé après sa mort. Son troisième et plus célèbre mari est Leppalúði, et certaines histoires affirment qu’ils sont mariés depuis environ 5 000 ans.
On dit que Grýla eut beaucoup d’enfants — les plus connus étant les Lutins de Noël — mais au total, elle aurait pu en avoir jusqu’à soixante-douze avec ses maris et d’autres trolls.
Les descriptions de Grýla varient, mais toutes sont terrifiantes. Certains racontent qu’elle avait trois têtes, chacune aussi grande que celle d’une vache adulte. Elle possédait un immense nez de bélier, des oreilles tombant jusqu’aux épaules, plusieurs queues, et des yeux brillants et perçants. Certains récits la décrivent même avec des cornes de mouton sur la tête.
即将推出。
